Smarte læseapps og deres ulemper

Du har på det seneste kunne læse mange historier om den nye smarte app Spritz, som kan hæve læsehastigheden ved at vise et ord ad gangen – rigtig hurtigt. Opfinderen siger rigtig nok at teknikken ikke er ny, men det smarte i appen er at øjet fikseres på med horizontale linier. Når øjet ikke skal bevæge sig, så kan du læse hurtigere.

56tvOUK

Du kan læse hurtigere med denne app

Men det beklagelige er, at appen endnu ikke helt er færdig, og vi må vente. Men fortvivl ikke, for der findes andre muligheder både på telefonen og computeren:

Squirt

Dette lille program gør nøjagtig det samme som Spritz. Marker den tekst du vil læse og sæt igang. Hvis du installere det lille bookmarklet er du hurtigt igang. Instruktioner findes i linket.

Spreeder

Spreeder gør lidt det samme, men her kan du vælge hvor mange ord du vil vises ad gangen og ændre hastigheden, så den passer dig. Her er også et bookmaklet, så det bliver nemt at bruge i hverdagen.

Velocity

Gør det nemt at bruge i IOS universet. Den er ikke gratis, men fungere sammen med dine andre apps, så du hurtigt kan komme igennem dit læsestof.

Speed Reading Trainer

Giver dig samme muligheder i Android universet.

 

… DERES ULEMPER

Selv om disse apps er smarte og nemme at bruge og langt hen ad vejen kan hjælpe dig med at læse hurtigere er der nogle ulemper du skal tage med i dine overvejelser, når du bruger dem:

  • Du mister hurtig overblikket over dit materiale, da du ikke kan se den kontekst, teksten er skrevet ind i.
  • Hvis der pludselig er tal, årstal, parenteser eller skiftende dialog, kan du bliver slået ud af din rytme og din forståelse af teksten vil falde drastisk.
  • Din læsehastighed er svær at overføre til almindelig læsening af fysiske tekster, da du skal bruge en anden teknik.

Men når det er taget med i din betragtning, så kan det kun anbefales at give sig i kast med disse små hjælpere, så du kan kommer lidt hurtigere igennem dit læse materiale.

God læselyst!

4 trin til en bedre hukommelse

 Det er ikke så svært at blive bedre til at huske. Faktisk er det noget alle kan lære super hurtigt og det kræver kun 4 små, men vigtige trin.

Når jeg er ude at undervise, hører jeg ofte udsagnet:”Jeg har så svært ved at huske navne!” eller lignende. Ofte kommer det frem, når jeg, til mine kursisters overraskelse kan deres navne, selvom der ikke er navnskilte på bordene. Men det er ikke noget som jeg kan bedre end andre, det er ren teknik, og her er formlen.

remember

1. VÆR OPMÆRKSOM

Det første det kræver er at du er opmærksom på det, som du skal huske. Det er lige meget om det er navne, ansigter, priser, årstal, retningsbeskrivelser, sangtekster – alt! Hvis du ikke er opmærksom, så vil din hjerne ikke registrere det, og du vil naturligvis ikke huske det.

Når jeg skal huske min kursisters navne, så gør jeg flere ting. Det første er at jeg giver alle hånd, når de træder ind i lokalet. Det er selvfølgelig høfligt, men det betyder også at de siger deres navn. Og her er jeg meget opmærksom på at jeg hører navnet korrekt. Jeg spørger evt. om det igen og jeg gentager det altid, så jeg er sikker på at det er korrekt. Min opmærksomhed er maksimalt skærpet i dette øjeblik, for ellers skal jeg spørge om det igen.

 

2. VILJE

Du kan ikke bare regne med at fordi du har været opmærksom, at så vil du automatisk huske det du har oplevet. Det er der mange eksempler på. F.eks. hvis du har set en film, så husker du ikke alle detaljerne fra filmen, selvom du har været opmærksom da du så den.

Vi skal derfor have fat i vores vilje. Vi bliver nødt til at sige til os selv, at dette vil vi huske. For når vi gør det, så vil vores hjerne begynde at arbejde på at huske det.

Så når jeg har sagt goddag til mine kursiter, så lægger jeg enormt meget vilje i at ville huske navnet, og det bringer os til det 3. trin for at huske det.

 

3. SYSTEM MED SAMMENHÆNG

Når du har sat dig for at du vil huske noget, så vil du automatisk udvikle et system til at huske det. Det lyder selvfølgelig meget usagligt at du bare vil opfinde et system ud af ingenting, men det er rent faktisk det der sker.

Forestil dig at du ser en flugtbilist og vil huske nummerpladen DE73 666. Din hjerne går nu straks igang med at lave et mønster ud af nummerpladen. DE kunnet være ordet de. 73 kunne blot være 73 og 666 er jo “the number of the beast”, så du ville ende op med sætningen “de 73 sataner”. Du kunne også sagtens lave nogle andre associationer og komme frem til et andet resultat. Pointen er at du, fordi du vil!, automatisk laver et system.

Der findes mange hukommelsesteknikker, som kan være med til at øge din hukommelse. Men det vigtigste, du skal vide om dem, er at det du vil huske ikke må stå alene. Det skal sættes i en sammenhæng med noget eksisterende viden i din hjerne. Jo flere ting du kan hægte på det du skal huske, jo nemmere bliver det at finde frem, når du skal bruge det.

Det er min påstand at alle er gode til at huske en eller anden ting: Musik, fødselsdage, telefonnumre, film eller veje. De tænker ikke over hvorfor, men spørger du ind til det, så vil du opleve, at de netop har lavet et eller andet system, hvor tingene er sat i en sammehæng – oftest med en følelse.

Når jeg skal huske navne på kursister, så sætter jeg i min hjerne kursisternes navne sammen med andre som jeg kender med det navn. Helle bliver sat i samme gruppe, som min søster – Henrik i gruppe med min gamle chef. Ved nye, udenlandske eller unikke navne forsøger jeg at finde noget som passer ind eller som kan trigge min hukommelse. Men systemet er ikke nok, der skal mere til.

 

4. REPETITION – REPETITION – REPETITION

Uanset hvilket system du bruger til at fæstne din hukommelse, så bliver du nødt til at repetere det, du vil huske. Jo bedre system, jo færre gange bliver du nødt til at repetere, men repetition er uundgåeligt.

I min undervisning beder jeg ofte folk om at præsentere sig kort. En af årsagerne er, at jeg så hører deres navn igen. Og imens nummer 4 og 5 præsenterer sig for gruppen, så repeterer jeg de allerede præsenterede navne oppe i mit hoved. Det kan jeg også gøre når de laver de første øvelser og efter den første time, har jeg måske i mit hoved været 20 -30 navne igennem 10 gange. Så sidder de fast resten af dagen, men jeg må indrømme at de fleste navne bliver glemt, når kurset er forbi. Det er dog mest en bevidst fravalg af, hvor meget jeg ønsker at gå at huske på.

Igang med efteruddannelse?

Skal du eller er du i gang med en efter-/videreuddannelse? Så bliv udfordret her.

Du kan ikke længere tillade dig at læse, som du gjorde da du var yngre. Der er mange flere faktorer i dit liv, som skal have din opmærksomhed. Du kan ikke bruge dagen på at gå til forelæsning, for der går du højest sandsynligt på arbejde, og du kan ikke læse hele aftenen, for der trækker familien i dig. Så du bliver nødt til at finde en ny måde at studere på.

Det er grundlæggende min holdning at de færreste voksne i Danmark har lært at lære. De har lært at læse og lært at skrive, men de har ikke lært at lære. Spørg dig selv:

  • Ved du hvordan du hurtigst muligt får information ud af en bog?
  • Ved du hvordan din hjerne strukturerer informationer?
  • Ved du hvordan du bedst muligt lagrer information, du skal bruge senere?

De fleste svarer nej. Gør du?

Jeg nærmer mig selv snart de 40 år og jeg kan se på Facebook at flere af mine venner, vender tilbage til skolebænken. Jeg kan også se deres frustration i løbet af året når arbejde, familie og studier skal gå op i højere enhed. Men det kan let undgås. Ved at lære hvordan hjernen optager, strukturerer og siden husker informationer.

De kurser jeg tilbyder lærer dig netop dette, så du ikke:

  • læser alt materiale med samme grundighed og hastighed
  • tager en masse notater, som det tager tid at skrive og repetere ud fra
  • glemmer hvad du har læst 3 måneder senere til eksamen
  • kun kommer igennem dit pensum 1 eller 2 gange
  • sidder hver aften foran skolebøgerne med dårlig samvittighed over for din familie og dig selv.

Hvor hurtigt kan man læse?

Betyder det noget hvor hurtigt du læser? Smager du på ordene, når du læser langsomt eller glemmer du ting, når du læser hurtigt?

Der findes to ekstreme former for læsning – meditativ læsning og photoreading. Det er de to mest ekstreme former for læsning, jeg er stødt på i min rejse gennem litteraturen om læsning. Meditativ læsning bruges på nogle klostre, hvor deres munke eller nonner, sidder og læser et ord ad gangen, hvorefter de meditere på det i op til 10-15 minutter. Modsat er der photoreading, som påstår at det er muligt at læse med en læsehastighed på 25.000 ord i minuttet. Det svarer til at læse en side i sekundet, hvis siden har ca. 400 ord. 120 sider er altså læst på 2 minutter.

Jeg har ikke prøvet nogle af de to ekstremer endnu, men imellem de to yderpunkter er der plads til at læse med mange forskellige hastigheder. Problemet med rigtig mange læsere er, at de kun kan læse med en hastighed – lige meget om det er poesi, skønlitterært eller faglitterært. Hastigheden er på ca. 200 ord i minuttet, hvilket svarer til den hastighed vi læste med, da vi forlod folkeskolen. 200 ord i minuttet betyder at vi læser en side med 400 ord på 2 minutter eller 120 sider på 240 minutter, hvilket svarer til 4 timer. GAB!

Med en hastighed på bare dobbelt op, ville vi skære 1 minut af pr. side eller 2 timer på 120 sider.

Men hvor hurtigt kan vi så læse? Det afhænger af flere faktorer, men de der læser rigtig hurtigt i denne verden læser med 1500 til 3000 ord i minuttet. De fleste af dem jeg underviser lander et sted mellem 400 og 1000 ord pr. minut.

Det, der er vigtigst ved at kunne læse hurtigt, er at kunne differentiere sin læsehastighed og tilpasse den til situationen. Det er ikke alle sider, der skal læses med 800 i minuttet, men mange af dem skal, og så er der nogle, som skal læses med 200 ord i minuttet. Men hvordan skal du kunne skifte til en anden hastighed, hvis du ikke har lært det.

Hvor hurtigt læser du? Bruger du forskellige læsehastighed til forskellige tekster?

Hvilken notattype er du?

Skriver du notater? De fleste gør, men der er også en del, som ikke gør. Find din notattype nedenfor:

Depositphotos_2787030_S-530x324

  1. Dem, som ikke tager notater. Mange tager ikke notater under et møde eller forelæsning, da de synes det er svært både at lytte og skrive på samme tid. Det er der en helt naturlig forklaring på, da vi har et sprogcenter i hjernen, som bruges til at lytte, og et, der bruges til at formulere sig. Da hjernen ikke kan multitaske, kan den kun bruge et center ad gangen, og mange føler, at det bliver besværligt både at lytte og skrive pa samme tid. Men når vi kigger på, hvor lidt vi husker af det, som sker over bare en kort periode, så går det altså ikke, at vi ikke laver notater.
  2. Dem, som tager notater, men ikke får noget ud af dem, da de ikke giver mening. Mange tager notater, fordi de ved, at de glemmer tingene, hvis de ikke gør det. Men når de kigger på dem kort tid efter, kan de ikke få mening ud af dem, da de virker usammenhængende og ude af kontekst.
  3. Dem, som nedskriver alt, der bliver sagt. Der er mindretal, som skriver alt ned (eller næsten alt ned). Dette ville være ganske godt, hvis ikke det var fordi, det var så ineffektivt og tidskrævende. Tænk på hvor lang tid det tager at skrive flere sider notater, for så bagefter at skulle bruge tid på at genlæse og finde det vigtige indhold i notaterne.
  4. Dem, som tager notater, der fungerer for dem. Til sidst er der dem, som formår at finde deres egen stil i de traditionelle notater, som får det til at fungere. Også de ville dog kunne blive mere effektive med et Mind Map (mere dynamisk struktur, gruppering af viden og sammenhænge).

Hvilken type er du? Er der en type som mangler?

5 ting dine notater skal kunne

Er du i tvivl om hvordan du skal skrive notater? Har du nogen sinde lært kunsten af skrive notater? Eller har du gjort, som de fleste og bare kigget på, hvordan sidemanden lavede dem, og så kopieret den måde? Ja, måske er du en af dem som, slet ikke laver notater.

Når du skal skrive notater er der 5 ting, som effektive notater skal kunne hjælpe dig med:

  1. Skabe et enkelt overblik – notater der kun fylder en side lever op til dette kriterium.
  2. Understøtte hukommelsen – skriver du kun med en farve i dine notater eller bruger du ikke symboler og billeder, så understøtter du ikke din hukommelse.
  3. Kondensere viden og muliggøre effektiv overførelse – Kan du kort og præcist gøre rede for det du tager notater af og kan du hurtigt sætte andre ind i dit emne ved hjælp af dine notater?
  4. Have en struktur, som ikke nødvendigvis er kronologisk – De fleste notater laves kronologisk efter tid, men ofte bliver du nødt til at sætte ting i en anden sammenhæng, såsom vigtighed, årsagssammenhænge eller mening.
  5. Skabe mulighed for at se sammenhænge, som ellers var gemte. Overblik skaber indblik, men hjernen bliver forstyrret, når du skal sidde og bladre mellem forskellige sider for at finde dine data og den rette sammenhæng mellem dem. Igen – notater på 1 side gør det mere effektivt.

Hvordan du end laver notater, bliver du nødt til at skelne til ovenstående liste for at blive bedre til at lave notater. Mindmap lever op til disse krav og gør dig derved meget mere effektiv.

Er du enig i listen? Hvad gør du for at få disse punkter med i dine notater i dag?

Traditionelle notater fungerer ikke

Uanset hvilken type af notatmenneske du er, så vil du skrive notater på en af tre følgende måder, som er fælles for hele verden uanset sprog og kultur:

  • Notater som sætninger og narrativ fortælling.
  • Notater som lister.
  • Hierarkiske notater med over- og under kategorier.

Depositphotos_2787030_S-530x324

Det er sådan set ligegyldigt, hvilken form for notater du laver, så vil der være 5 grunde til, at de ikke fungerer optimalt:

  • De skjuler for de vigtige nøgleord som navneord og udtryksfulde udsagnsord, der giver værdifulde associationer.
  • Dine notater bliver spredt ud over flere sider og vigtige ord bliver gemt i masserne af de andre (uvigtige) ord. Det gør det svært for folk at huske dem.
  •  Ingen farver og endeløse linjer af tekst gør notater kedelige og ligegyldige, og din hjerne vil afvise dem eller have svært ved at huske dem.
  • De får folk til at spilde tiden ved, at de skriver så meget, som de siden skal læse og genlæse.
  • De stimulerer ikke den menneskelige kreativitet.

Læsning: Buffet vs. 3-retters menu

Er du mest til lækker buffet eller til 3 retters menu, du ikke selv har valgt. I en buffet kan du selv vælge, hvad du ønsker at spise, hvad du ønsker at undgå og hvad du vil gemme til senere. Får du serveret en 3 retters menu, har du bare at spise, hvad der bliver serveret.

Hvad gør du når du skal læse en bog? Mit bedste og meste arrogante bud er, at du læser en bog, som var det en 3-retter menu. Du læser kort om, hvad bogen handler om (menukortet), og så går du i gang fra én ende af og stopper ikke før, du har læst alle sider i hele bogen.

LÆS BOGEN SOM VAR DEN EN BUFFET

Prøv næste gang du tager en faglitterær bog at læse den, som var den en buffet, hvor du må vælge at læse det, som du har lyst til. Der er kun 3 ting, du bør gøre:

  • Skab dig et overblik – hvad handler bogen om? Hvad har du egentlig behov for at vide på nuværende tidspunkt?
  • Vælg ud – Start med at læse det, som virker mest relevant eller interessant lige nu.
  • Læs – Gå nu i gang med at læse med velvære og formål. Du kan altid læse de fravalgte afsnit og kapitler senere, hvis du synes der er tid eller behov for det.

 

FRYGTEN FOR MISTE

De fleste som bliver præsenteret for denne enkle og ligefremme måde at angribe en bog på, hører en stemme i deres indre, som siger til dem at de vil miste noget eller hele betydningen af bogen. Der er ingen tvivl om, at du ved at vælge noget til, vælger noget fra – også forståelse. Men hvis du har skabt dig et godt overblik, hvis du har et formål med det du skal læse, så har du lavet et bevidst fravalg og chancen for at du mister noget burde ikke være til stede.

Såfremt du ikke bruger buffet-metoden, så har du lavet et ubevidst valg om at vælge noget andet fra. Du vælger da alle de andre bøger fra, som du ikke har tid til at læse, da du stadig sidder og læser i den samme bog.

God læselyst!