Hvilken notattype er du?

Skriver du notater? De fleste gør, men der er også en del, som ikke gør. Find din notattype nedenfor:

Depositphotos_2787030_S-530x324

  1. Dem, som ikke tager notater. Mange tager ikke notater under et møde eller forelæsning, da de synes det er svært både at lytte og skrive på samme tid. Det er der en helt naturlig forklaring på, da vi har et sprogcenter i hjernen, som bruges til at lytte, og et, der bruges til at formulere sig. Da hjernen ikke kan multitaske, kan den kun bruge et center ad gangen, og mange føler, at det bliver besværligt både at lytte og skrive pa samme tid. Men når vi kigger på, hvor lidt vi husker af det, som sker over bare en kort periode, så går det altså ikke, at vi ikke laver notater.
  2. Dem, som tager notater, men ikke får noget ud af dem, da de ikke giver mening. Mange tager notater, fordi de ved, at de glemmer tingene, hvis de ikke gør det. Men når de kigger på dem kort tid efter, kan de ikke få mening ud af dem, da de virker usammenhængende og ude af kontekst.
  3. Dem, som nedskriver alt, der bliver sagt. Der er mindretal, som skriver alt ned (eller næsten alt ned). Dette ville være ganske godt, hvis ikke det var fordi, det var så ineffektivt og tidskrævende. Tænk på hvor lang tid det tager at skrive flere sider notater, for så bagefter at skulle bruge tid på at genlæse og finde det vigtige indhold i notaterne.
  4. Dem, som tager notater, der fungerer for dem. Til sidst er der dem, som formår at finde deres egen stil i de traditionelle notater, som får det til at fungere. Også de ville dog kunne blive mere effektive med et Mind Map (mere dynamisk struktur, gruppering af viden og sammenhænge).

Hvilken type er du? Er der en type som mangler?